
Lejebetingelser
Bestilling:
Bestilling kan ske mundtligt, pr. brev eller e-mail. Bestillingen er
bindende for begge parter, når 30% af det samlede lejebeløb er
modtaget. Restbeløbet skal erlægges senest 6 uger før lejemålets begyndelse.
Depositum:
Depositum er på kr. 4000.-, som skal erlægges, når restbeløbet indbetales. Hvis
der ikke kræves fradrag i depositum efter kontrol af huset, returneres
beløbet senest 2 uger efter afrejsen. Lejers ansvar for skader m. m. er
bevaret, selvom dette måtte overstige beløbet for indbetalt depositum. Ved
eventuelle skader skal ejer straks underrettes!
Afbestilling/fortrydelse:
Såfremt afbestilling foretages mere end 6 uger før lejemålet, er
a’conto-beløbet tabt. Ved afbestilling foretaget mindre end 6 uger før
lejemålet, er lejeren forpligtet til at betale hele restbeløbet. Der kan ikke
tegnes en afbestillingsforsikring hos os (evt. dækning med egne
forsikringer/kreditkort). Det er tilladt, efter aftale og et mindre
gebyr, at overdrage lejeaftalen til 3. person.
Lejerens pligter m.v:
Ankomst er lørdage fra kl. 16, og afrejse er lørdage inden kl.12, hvis
ikke andet er aftalt i lejeaftalen.
Inden afrejse skal erlægges 70.- € til
den tilsynsførende.
Man foretager selv den daglige rengøring, og huset skal efterlades i
rengjort
stand.
De 70€ dækker ikke slutrengøring, men kontrol af huset samt overordnet
rengøring (ting, der ellers aldrig ville blive gjort). Dermed sikrer vi, at
huset er i nydelig stand ved overtagelsen og ikke "forfalder" i løbet af
sæsonen.
Man medbringer selv sengelinned, håndklæder og viskestykker m.v.
Kæledyr er ikke tilladt.
El., vand og turistskatter er inkluderet i lejen, hvis ikke andet fremgår.
Swimmingpoolen vedligeholdes af
et servicefirma (inkl. i lejen), dog sørger lejer
selv for den overfladiske rengøring. Swimmingpoolen er brugbar i perioden ca. 1/5 til
ca. 1/10, alt efter vejret.
Hvis det trådløse internet ikke fungerer, ydes kun erstatning for beløbet
betalt for interrnetadgangen og intet andet.
I forbindelse med lejemålet, er der ikke tegnet nogen form forsikring til
dækning af person- og / eller tingskader, som måtte opstå for lejer og
dennes ledsagere under afvikling af lejemålet.
© eriksen & eskesen 2010